Spring til indhold

Augusta af Danmark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Augusta af Danmark
Augusta af Danmark som ung pige
Hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp
Periode1596-1616
ForgængerChristine af Hessen
EfterfølgerMarie Elisabeth af Sachsen
ÆgtefælleJohan Adolf, Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp (g. 1596)
Børn
HusHuset Oldenburg
FarFrederik 2. af Danmark
MorSophie af Mecklenburg
Født8. april 1580
Koldinghus, Kolding, Danmark
Død5. februar 1639 (58 år)
Husum Slot, Husum, Slesvig
HvilestedSlesvig Domkirke
ReligionLutheransk

Augusta af Danmark (8. april 15805. februar 1639) var en dansk prinsesse, der var hertuginde af Slesvig-Holsten-Gottorp fra 1596 til 1616 som ægtefælle til hertug Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp.

Hun var datter af Frederik 2. af Danmark og Sophie af Mecklenburg og blev gift med Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp (1575-1616) i 1596 og fik titel af hertuginde.

Augusta blev født den 8. april 1580Koldinghus som tredje datter af Frederik 2. af Danmark og Sophie af Mecklenburg. Som lærere for hende i hendes barndom nævnes den tidligere tyske præst i København, M. Laurids Pedersen, Samuel Noviomagus og Ludvig Pedersen, lærer i fransk.[1]

Hertuginde af Gottorp

[redigér | rediger kildetekst]
Kamin fra Husum Slot i alabast og sandsten. Til venstre ses Johan Adolfs hertugvåben og til højre Augustas våben med den norske og de danske løver.

Den 30. august 1596 blev hun gift på Københavns Slot med sin fars fætter Hertug Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp.

Forholdet mellem ægtefællerne blev efterhånden mindre godt, da de var uenige om religiøse spørgsmål. Johan Adolf var calvinist, og Augusta, der var ortodoks lutheraner, modsatte sig Johan Adolfs bestræbelser på at begunstige den reformerte kirke. Da han i 1614 ansatte den calvinistiske Philip Cæsar som hofpræst, afholdt hun sig i årene 1614-16 fra at deltage i gudstjenestenGottorp Slot og gik ofte til fods, selv i dårligt vejr, til domkirken i Slesvig by.[1]

Husum by og slot i slutningen af 1500-tallet. Stik af Frans Hogenberg.

Da Johan Adolf var død 31. marts 1616, sørgede hun for, at Cæsar blev afskediget, og den lutheranske Jacob Fabricius den Ældre blev kaldt tilbage i 1616. Selv tog hun derpå ophold på sit enkesæde Husum Slot, hvor hun allerede tidligere ofte havde opholdt sig og nu indrettede med stor pragt. Her udøvede hun en betydelig politisk indflydelse og engagerede sig i kunst, kultur, musik, havekunst, kirke- og skolevæsen. Hun ansatte Fabricius søn, Jacob Fabricius den Yngre som hofpræst. På Reinbek Slot, der også hørte til hendes livgeding, opholdt hun sig kun sjældent men udførte alligevel forskellige tilbygninger, blandt andet et slotskapel.

På trods af sine ellers strengt lutherske anskuelser støttede Augusta alligevel Anna Ovena Hoyer, enke efter stalleren Herman Hoyer. Hun havde forarget gejstligheden med sine sværmeriske meninger og skrifter, og da hun i 1632 flygtede til Sverige, gav Augusta hende en anbefaling med til den svenske enkedronning Maria Eleonora.

Augusta er blevet beskrevet som grådig, og i 1631 havnede hun i en langvarig og meget bitter strid med sin bror, Christian 4. om arven efter deres velstående mor Enkedronning Sophie.[1]

Hun døde 58 år gammel den 5. februar 1639Husum Slot og ligger begravet i Slesvig Domkirke.

Ægteskab og børn

[redigér | rediger kildetekst]

Augusta blev gift den 30. august 1596Københavns Slot med Johan Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp (1575–1616), søn af hertug Adolf af Slesvig-Holsten-Gottorp og Christine af Hessen. I ægteskabet blev der født 8 børn:

Navn Født Død Bemærkninger
Med Augusta af Danmark
Frederik 3. 22. december 1597 10. august 1659 Hertug af Slesvig-Holsten-Gottorp 1616–1659
Gift 21. februar 1630 med Marie Elisabeth af Sachsen
Elisabeth Sophie 12. oktober 1599 25. november 1627 Gift 5. marts 1621 med Hertug August af Sachsen-Lauenburg
Adolf 15. september 1600 19. september 1631
Dorothea Augusta 12. maj 1602 13. marts 1682 Gift 12. maj 1633 med Hertug Joachim Ernst af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
Hedvig 23. december 1603 22. marts 1657 Gift 15. juli 1620 med August, pfalzgreve af Pfalz-Sulzbach
Anna 19. december 1604 20. marts 1623
Johan 18. marts 1606 21. februar 1655 Fyrstbiskop af Lübeck 1634–1655
Gift 7. maj 1640 med Julia Felicitas von Württemberg-Weiltingen
Christian 1. december 1609
  1. ^ a b c Bricka, p. 397